Næste kreative ildsjæl i vores People of HUONE-serie er Michala Vinther, Sales & Events Coordinator hos HUONE Copenhagen! Siden hun begyndte hos HUONE i august 2021 har hun delt ud af sin mangeårige ekspertise inden for møder og events. Hun er også kendt for at være et kæmpe familiemenneske, både over for sine kollegaer og derhjemme. Lær hende bedre at kende her!
- Jeg arbejder som Sales & Events Coordinator hos HUONE Copenhagen. Jeg har den daglige kontakt med de kunder, der gerne vil besøge os, og som kommer igen. Jeg koordinerer eventet, når arrangementet er bekræftet, så vi har alle detaljer på plads – alt fra eventuelle allergener til antal mikrofoner og start- og sluttidspunkter. Jeg tager så sammen med vores team hver gæst i hånden og følger dem hele dagen hos os.

Michala Vinthers favoritlokale hos HUONE Copenhagen, Moss Room, med vaskeægte mos fra skovbunden. - Det mest usædvanlige ved HUONE er uden tvivl vores lokaler! Jeg har endnu ikke set et andet sted i København eller omegn, der har så mange forskellige lokaler, der kan så meget forskelligt. Det er også det, vi mærker i vores kontakt med kunderne. Noget andet helt unikt er det personale, der er samlet herude. Vi er en familie. Vi hjælper hinanden, vi har hinandens ryg, og vi sørger sammen for, at tingene spiller og kan lade sig gøre, og at det er dejligt at være her – både for vores gæster og os.
- Mit favoritlokale hos HUONE er Moss Room. Det emmer af ro og fordybelse og noget uformelt. Her kan man slippe spændingerne i skuldrene, hvis man har sådan nogen. Rummet indbyder til at tænke ud af boksen og være kreativ, og så er lyset og den grønne farve herinde med til at skabe en positiv atmosfære. Og så er der selvfølgelig hele mosvæggen, som er et stykke natur, vi har fået indenfor. Det er helt specielt.

Michala Vinther finder ro og fordybelse i mødet med naturen i vores lokaler. Det prøver hun altid give med videre til kunderne - Hvis jeg skulle designe et lokale til den næste HUONE unit, skulle det være inspireret af de norske fjelde, og farverne skulle emme af både naturens mørke og lys. Lokalet ville se ud, som hvis man forestiller sig, at man kigger ud over hele bjerglandskabet, hvor vandet risler ned, og naturen står klart og rustikt frem.
- Arbejdet hos HUONE har lært mig, hvad vores kreative rammer kan gøre både ved ens daglige arbejdsliv og vores kunders mødedage. Ved de rundvisninger, jeg har, oplever jeg altid, at den barnlige sjæl vækkes, og at folk skal hen at “mærke ved” lokalerne. De ser straks alverdens muligheder, og de ser sig selv i lokalerne til deres fremtidige arrangement.
- Mit hemmelige talent er at gribe de tusind bolde, kunden kaster op i luften, og matche det med vores koncept. Alt kan lade sig gøre i min verden. I stedet for at sige, idéer ikke kan lade sig gøre, får jeg vejledt dem i retningen af, hvordan og hvor – og om – der er et match mellem dem og vores sted.
- Tre ord, der får mig til at smile: Familie, både min egen og HUONE, og livet generelt.
Baseret på min erfaring fra HUONE Copenhagen er mit bedste mødetip …
afhold flere møder uden præsentationer på skærm – jeg tror, det vil være med til at deltagerne inddrages endnu mere, og man får kigget hinanden endnu mere i øjnene. Der er en anden form for forpligtelse ved sådan et setup – det er nemmere at implementere på små/mindre møder frem for de større, hvor underviser skal nå udover scenekanten.
Kontakt Michala og andre People of HUONE her.